Oak Digitl Menu
Mobile Menu Mobile Menu Close
Tilbage til aktiviteter

Bordfodboldbar i København – Barkowski

Barkowski er en bar spækket med god og hyggelig stemning, hvor vores gæster sidder på rustikke træstole- og borde samt har muligheden for at slå sig ned i behagelige lædersofaer. Belysningen er dæmpet, hvor levende stearinlys er med til at skabe de hyggelige rammer, der kendetegner Barkowski. Det er det perfekte sted at tage hen med venner, kollegaer eller med kæresten. Imens du nyder en af vores mange forskellige øl på flaske og fad, kan du med fordel tage udfordringen op på bordfodboldbordet.

Spil bordfodbold gratis på Barkowski

Alle gæster er velkomne til at bruge vores bordfodboldbord, når de er på Barkowski. Hvis du leder efter at udfordre en ven eller fremmed, så er Barkowski stedet. Du kan enten tage udfordringen op alene eller lade det være en holdpræstation, hvis I er flere. Søger I større spænding og udfordring, kan I samle en større gruppe og starte en turnering. Der er altid plads til sjov og konkurrencer på Barkowski. Hvem ved, måske bliver I de næste konger af fodboldbordet?

Se sport og bliv konge af fodboldbordet

Mange af vores gæster er vilde med at se sport. Hvad er bedre end at komme i stemning over et spil bordfodbold inden I skal se den fodboldkamp, som I er kommet for at se på storskærmen? Et spil bordfodbold med vennerne er den perfekte måde at komme i stemning inden en kanon aften i byen.

Vi viser mange former for sport i løbet af året, og vi sørger altid for at sportselskerene får snacks, når de kommer for at se en kamp på storskærmen. Vores priser i baren er som altid overkommelige, så vores gæster kan få en god og billig bytur på Barkowski. Check vores sportsprogram ud, så du kan nå at samle dine venner eller kollegaer til den næste store kamp.

Officielle bordfodbold regler

De fleste har prøvet at spille bordfodbold og har herigennem erfaret, at reglerne er forholdsvis simple. Men for en god ordens skyld har vi oplistet de vigtigste regler, du skal være opmærksom på, når du spiller bordfodbold.

Før spillet begynder skal spillerne imellem afgøre hvor mange point, der spilles til for at et hold vinder. Normalt spilles der indtil det første hold rammer 10 point.

Til at afgøre hvilket hold, der starter med at give bolden op, bruges sten-saks-papir oftest. Når bolden er blevet servet, skal bolden som minimum have været afleveret mellem to spillere for at skabe “two-ball posession”, før der kan scores et mål. Denne regel undgår, at et hold kan score direkte fra midterbanen i første skud, som kan være for tilfældigt.

Når en bold er skudt ind i modstanderens mål, tæller det som et point, også i tilfælde af, at bolden skydes så hårdt at den hopper tilbage på banen igen. Det hold som er blevet scoret på, er også det hold som skal sætte næste bold i spil.

Holdene imellem kan aftale at der skal være en tidsbegrænsning på, hvor lang tid at bolden må fastholdes det samme sted på banen. Dette kan være en fordel, hvis boldbesiddelsen på holdene er for lang, og der ønskes, at spillet er hurtigere. Det kan være en idé at fastsætte forskellig tidsbegrænsning forskellige steder på banen. F.eks. 15 sekunders boldbesiddelse på midterbanen og 10 sekunders boldbesiddelse på resten af banen.

Husk at det er forbudt at løfte, skubbe m.m. til bordet, når bolden er i spil.

Spining i bordfodbold

Der er ingen officiel regel om, at man ikke på spinne i bordfodbold, men I de fleste regelsæt er spinning strengt forbudt. Det er en idé at aftale inden spillet begynder, om hvorvidt det er tilladt at spinne eller ej. Der er både fordele og ulemper ved at tillade spinning. De fleste mener, at spinning er for tilfældigt, fordi bolden skydes afsted hurtigt og ukontrolleret. Derfor aftales det oftest, at spinning ikke er tilladt.

Held og lykke på bordfodboldbanen!