Oak Digitl Menu
Mobile Menu Mobile Menu Close
Tilbage til aktiviteter

Dart bar i København – Barkowski

På Barkowski byder vi vores gæster velkommen i varme og tilbagelænede rammer spækket med hygge i form af levende lys, sofaer og god stemning. I den øvre del af vores bar, er det muligt at spille dart helt gratis. Der findes intet bedre end en intens kamp på dartskiven, imens der drikkes kolde øl med vennerne. De perfekte rammer for starten på en god bytur.

Spil dart i København tæt på Nørreport Station

Barkowski ligger i hjertet af København kun få hundrede meter væk fra Nørreport. Der er ingen undskyldning for ikke at tage et smut forbi til en drink og et spil dart. Hos Barkowski kan du altid afbenytte vores mange spil helt gratis, imens du nyder en drink. Vi har noget for enhver, uanset om du er til dart eller noget helt andet.

501 og 301 dart – simple dart regler på en bar

I professionel dart spilles der “501 up”, som også kan spilles på vores bar. Hver spiller starter hver især med en score på 501, hvor målet med spillet er at reducere sin score til præcis 0 point. Den første spiller som får udlignet sin score til 0 vinder spillet. For at en spiller kan vinde, skal den sidste dartpil lande i enten en double eller bullseye.

Hvis en spiller reducerer sin score til 1 eller opnår en negativ score, vil personens tur slutte øjeblikkeligt. Personens score vil i dette tilfælde forblive hvad den var forinden runden startede.

501 og 301 dart score system

Hver runde kaster en spiller tre dartpile. Scoren af de tre dartpile regnes sammen og trækkes fra spillerens startscore på enten 501 eller 301. Bullseye giver 50 point, og den grønne ring rundt om bullseye giver 25 point. De resterende felter på dartskiven tæller det for det antal point, som skiven anviser. Når en dartpil rammer dartskiven i enten double eller triple ringen, tæller det for 2 eller 3 gange det, som tallet på dartskiven anviser.

301 dartspillet følger det samme regelsæt som 501 dartspillet. Den eneste forskel er, at startscoren er lavere ved 301 dartspillet, som giver kortere spil.

Held og lykke med dartpilene og husk at være forsigtig!